Tidligere udgivelsesnoter for Evernote til iOS

Tidligere udgivelsesnoter for Evernote til iOS
< Forrige / Næste >

Tidligere udgivelsesnoter for Evernote til iOS

Denne artikel indeholder en log over udgivelsesnoter for offentligt udgivne versioner af Evernote, der begynder med version 10.0. For at få vist information om den aktuelle version kan du gå til Evernote udgivelsesnoter.

  • 31. august 2022 - Version 10.39

    rettet

    • Diverse fejlrettelser
  • 18. august 2022 - Version 10.38

    Nyt

    • Vi har føjet et nyt filter til Opgaver-visningen for kun at vise dig dine tilbagevendende opgaver.
  • 4. august 2022 - Version 10.37

    Nyt

    • Arbejd hurtigere på iPad med nye tastaturgenveje.
    • Appen vil nu automatisk udfylde nye notetitler når du trykker inde i titelfeltet. "Det lyder fedt," hører vi dig sige, "men hvad betyder det?". Det skal vi fortælle dig: lad os sige at den første indholdslinje i din note er noget i stil med "Teammøde den 23. juni." Tryk blot på titelfeltet, så laver appen øjeblikkeligt titlen om til din notetitel uden nogen som helst ekstra indsats fra din side. Hvis du vil kan du ændre det senere, men tænk på hvor meget tid du sparer!
    • Vi har tilføjet et minisidepanel for at gøre det nemmere end nogensinde før at navigere i appen på din iPad.
  • 22. juli 2022 - Version 10.36

    Nyt

    • Teams-kunder kan nu filtrere efter stak i søgelinjen eller widgeten for filtrerede noter.
    • Ny widget-advarsel! Hav en liste over dine Evernote-genveje liggende direkte på din enheds startskærm så du hurtigere kan komme frem til dine foretrukne noter.
  • 5. juli 2022 - Version 10.35

    Nyt

    • En af jeres mest efterspurgte funktioner er nu endelig tilgængelig! Når du nu føjer en forfaldsdato til en opgave, så har du mulighed for at få den til at blive gentaget. Vælg mellem forudindstillede muligheder såsom dagligt eller ugentligt eller indstil din egen tilpassede gentagelse.
    • Er du træt af at bruge Indsæt-knappen for at føje hyperlinks til dine noter? Vi forstår dig godt. Derfor skal du nu blot kopiere en URL, fremhæve noget tekst og vælge Indsæt. Vi er vilde med hvor meget tid det sparer, og det tror vi også at du bliver.

    Rettet

    • Diverse fejlrettelser.
  • 8. juni 2022 - Version 10.34

    Nyt

    • Godt nyt for iOS-brugere: nu kan Evernote-widgets hjælpe dig med at sætte fart på din dag! Føj dem til din enheds startskærm så du har et samlet overblik over dine noter og dermed kan gøre, hvad der skal gøres. Vælg mellem tre forskellige stilarter, alt efter hvordan du foretrækker at bruge Evernote, eller tilføj alle tre for virkelig at holde styr på din dag.
  • 31. maj 2022 - Version 10.33

    Nyt

    • Vi har justeret et par ting i baggrunden for at gøre det endnu mere problemfrit at tilknytte og afbryde forbindelsen til Google Kalender-konti.
    • Du kan nu filtrere efter stak når du søger i Evernote eller bruger widgeten for filtrerede noter. (Funktionen er endnu ikke klar til Teams-kunder, men vi arbejder på det.)
  • 11. maj 2022 - Version 10.32

    Rettet

    • Forbedringer af stabilitet og ydeevne
  • 2. maj 2022 - Version 10.31

    Rettet

    • Diverse fejlrettelser
  • 12. april 2022 - Version 10.30.1

    Rettet

    • Diverse fejlrettelser
  • 16. marts 2022 - Version 10.29

    Rettet

    • Ind imellem var appen lidt for hurtig til at nulstille hvis den kørte i baggrunden. Nu forbliver alting hvor du har efterladt det, også selvom du først vender tilbage flere timer senere.
  • 7. marts 2022 - Version 10.28

    Rettet

    • Appen sendte dig en e-mail hver gang en person delte en note eller notesbog med dig, og det var helt fint. Men i mailen stod der bare, at du havde modtaget en "chat", og det var jo ikke helt korrekt. Nu er fejlen rettet så du modtager de oplysninger, du har brug for.
    • Diverse fejlrettelser
  • 17. februar 2022 - Version 10.27

    Nyt

    • Vi har forbedret Startsidens layout på tavlecomputere og telefoner med stor skærm så du kan se mere af dit indhold i én visning. Appen justerer nu automatisk antallet af kolonner for at få mest muligt ud af din større skærm.
  • 2. februar 2022 - Version 10.26

    Rettet

    • Talrige fejlrettelser
  • 20. januar 2022 - Version 10.25

    Nyt

    • Når du har tilknyttet Evernote og Google Kalender kan Evernote nu påminde dig om hvornår det er tid til at tage mødenoter eller åbne en eksisterende note for at sikre, at du aldrig går glip af noget vigtigt.

    Rettet

    • Talrige fejlrettelser og stabilitetsforbedringer
  • 5. januar 2022 - Version 10.24

    Nyt

    • Vi har lyttet til jer! Nu ser du KUN opgaver, der er blevet tildelt dig, eller opgaver du har oprettet og som ikke er tildelt en anden, når du klikker på Mine opgaver i din Opgaver-visning. Det vil gøre det lettere for dig at fokusere på det, der skal gøres.
    • Vi har tilføjet et ikon for at gøre det nemmere at se hvilken notesbog, der er din standardnotesbog. Du vil se ikonet overalt hvor du normalt ville vælge en notesbog såsom i notesbogslisten eller når du flytter en note. Det er de små ting, der tæller.
    • Vi har finjusteret et par ting, der gør det nemmere at se overløbsmenuen (nederste ark) på din iPad.
    • Din Oversigt for Startsiden indlæses nu endnu hurtigere takket være et par at de finjusteringer, vi har foretaget i baggrunden.

    Rettet

    • Når du opretter en note der er linket til en kalenderbegivenhed, så indeholder den en tom opgave så du kan komme godt i gang. Disse pladsholder-opgaver dukkede dog også op i din Opgaver-visning, hvilket skabte både rod og uorden, så den fejl har vi nu fået rettet.
    • Du kan nu trykke på et link i en opgave for at åbne en note i Evernote. Det vil gøre det nemmere for dig at fortsætte hvor du slap.
  • 9. december 2021 - Version 10.23

    Nyt

    • Du kan nu se dine opgaver grupperet efter: Tildelt af mig, Tildelt til mig, Tildelt til andre og Ej tildelt. Det vil gøre det nemmere at holde styr på dine ting.

    Rettet

    • URL'er i Opgaver-visningen åbnede ikke når du trykkede på dem. Det har vi fået rettet.
  • 2. december 2021 - Version 10.22

    Nyt

    • Vi har øget den maksimale længde på en opgavetitel fra 300 tegn til 1000. Det er hele 700 flere tegn du kan gøre brug af.
    • Vi har finjusteret nogle ting i baggrunden for at gøre fanerne Markeret, Forfaldsdato og Tildelt i Opgaver-visningen lidt hurtigere.
  • 11. november 2021 - Version 10.21

    Nyt

    • Vi er ret stolte af de baggrundsbilleder vi har leveret til Startsiden (vi har jo selv taget billederne!), men måske foretrækker du i stedet at se flere widgets og ikke have et baggrundsbillede. Nu er valget dit når du trykker på Tilpas.
    • Du kan nu tildele opgaver til alle med en e-mailadresse, og det gælder også selvom de ikke er Evernote-kunder. De kan se opgaverne på en særlig hjemmeside hvor de kan markere (og afmarkere) opgaverne som værende fuldførte uden at skulle oprette en konto.

    Rettet

    • Rettelse af en fejl hvor knappen 'Gem' af og til ikke reagerede når du forsøgte at gemme en kameranote.
    • Rettelse af et problem hvor Webklipper somme tider fejlede når du forsøgte at dele fra Billeder-appen.
  • 27. oktober 2021 - Version 10.20

    Nyt

    • Søgningen er lige blevet smartere! Hvis du er i en notesbog eller et projektområde og klikker på søgelinjen, så vil appen som standard starte din søgning i den pågældende notesbog eller i det pågældende projektområde.
    • Når du filtrerer dine mærker kan du nu også vælge, om du vil inkludere underordnede mærker (dem der er indlejret under et hovedmærke). For selvom vi alle elsker børn, så er de af og til bare i vejen!
    • Du kan nu vise og redigere en krypteret tekstblok uden først at dekryptere den permanent. Teksten vil blive krypteret igen så snart du navigerer til en anden note, så dine følsomme data forbliver skjult.

    Rettet

    • Hvis du lukkede en note og derefter åbnede den igen, så forsvandt redigeringsknappen af og til. Nu burde alting dog fungere som det skal.
    • Fanen Tildelt i Opgaver-visningen grupperede ikke dine opgaver efter hvem de blev tildelt. Det var jo ikke helt meningen, så det har vi fået rettet nu.
    • Vi opdagede en sjælden fejl, der muligvis har forhindret dig i at tilføje en forfaldsdato til en opgave inde fra en note. Det bør dog ikke ske længere.
    • Hvis du markerede en opgave som fuldført via Opgaver-visningen, så forsvandt både forfaldsdatoen, påmindelsen og overtageren. Det var ikke særlig smart, så det har vi rettet nu.
  • 13. oktober 2021 - Version 10.19

    Nyt

    • Når du tager et billede i Evernote kan appen nu også gemme en kopi i din enheds kamerarulle.
    • Du vil nu se en liste over foreslåede filtre øverst på notelisten når du har foretaget en søgning eller tilføjer et filter. Dermed kan du endnu hurtigere finde det, du leder efter.
    • Vi har forbedret hvordan appen håndterer hyperlinks i opgaver, således at du kan trykke på flere links flere steder og gøre mere med dem. For eksempel URL'er i opgavetitler og links i opgaver inde i en note og meget, meget mere.
    • Hvis du er i Opgaver-visninger kan du nu sortere dine opgaver efter deres forfaldsdato, og det gør det lettere at se hvad der skal gøres først.
    • Vi har foretaget nogle ændringer i hvordan appen håndterer træk-og-slip og kopiering og indsættelse af filer mellem apps. Det er vigtigt at alt kan arbejde sammen.

    Rettet

    • Indimellem var det ikke alle de billeder du scannede til Evernote der blev gemt. Det var en kæmpe fejl og det sker heldigvis ikke længere.
    • Vi har fiflet med redigeringsværktøjet til noter for at fjerne et par irriterende bugs, der surfede rundt.
    • Appen gik af og til ned når du trykkede på en URL. Det var lidt pinligt, og det har vi heldigvis fået rettet nu.
    • Vi tog omhyggeligt sigte og sprængte et par Kalender-fejl ud i kosmos.
    • Af og til forsvandt kinesiske eller japanske ord fra en note, men det sker heldigvis ikke længere.
  • 23. september 2021 - Version 10.18

    Nyt

    • Vi har trænet appen til at blive bedre til at genkende links i dine noter. Nu vil den automatisk konvertere webadresser, telefonnumre og e-mailadresser til klikbare links, ligesom links kan åbne lokale filer og standard-apps (det gælder især for dig, Zoom!). Du behøver ikke engang at inkludere "https://"!

    Rettet

    • Appen gik af og til ned når du trykkede på en URL. Det var lidt pinligt, og det har vi heldigvis fået rettet nu.
  • 14. september 2021 - Version 10.17

    Nyt

    • Godt nyt: Du kan nu føje kodeblokke og opdelere til dine tabeller!
    • Vi gør Startsiden endnu mere brugbar for dig. Widgets for noter, opgaver, mærker og notesbøger har nu et ikon øverst til højre, således at du kan oprette en ny post med ét klik, direkte lige fra widgeten.

    Rettet

    • Appen vil nu fortsætte med at optage lyd efter din enhed låses automatisk, og det gælder også selvom du har en adgangskode aktiveret.
  • 25. august 2021 - Version 10.16

    Nyt

    • Ny widget-advarsel! Gør din oversigt for Startsiden endnu mere nyttigt ved at tilføje den nye widget for filtrerede noter. Se det indhold du virkelig har brug for, såsom alle noter med en opgave, alle noter med en påmindelse der forfalder i dag og meget mere. Alt på ét sted. (Tilgængelig for Evernote Personal-, Professional- og Teams-ordningerne.)

    Rettet

    • Ved filtrering af din visning for at vise noter, der indeholder opgaver, fik du kun vist noter du allerede havde slettet. Det var ikke særlig smart eftersom der sandsynligvis er en grund til at du slettede dem, så det problem har vi nu rettet.
    • Du kom ikke frem til selve noten hvis du trykkede på "Gå til note" fra skærmen med opgavedetaljer. Det var lidt pinligt, og nu sker det heldigvis ikke længere.
    • Noter vises nu ikke længere i din opgaveliste når den sidste opgave i en note er blevet udført. De vil stadig være at finde på din noteliste, men nu er det lettere at se hvad der stadig skal gøres.
    • Diverse fejlrettelser
    • Forbedringer af stabilitet og ydeevne
  • 12. august 2021 - Version 10.15

    Nyt

    • Vi har foretaget visse baggrundsjusteringer for at forbedre webklipning på iOS. Nu synkroniseres klip i baggrunden, og hele oplevelsen er hurtigere og mere stabil.
    • Vis dine notesbøger lidt kærlighed! Swipe til højre på en notesbog i listen for at låse op for flere menupunkter eller for at downloade den til offlineadgang.

    Rettet

    • Vi har justeret et par ting i baggrunden for at gøre Opgaver endnu mere brugbare for dig.
  • 28. juli 2021 - Version 10.14

    Nyt

    • Du kan nu tilpasse Opret-knappen for at få Evernote til at arbejde som du vil og dermed sikre, at dine mest brugte handlinger er lige ved hånden. Vælg mellem syv forskellige knapformater der hver har egne muligheder, og gem de nødvendige oplysninger med et enkelt tryk eller swipe.

    Rettet

    • Hvis du ikke er fan af Mørkt tema har du måske bemærket, at farven på 'Tilføj'-knappen under Delt med mig var en smule mørk. Nu bør alt igen være som det skal.
    • Skærmen med søgeresultater hoppede rundt når du rullede gennem den. Dette var ikke helt optimalt, men det er heldigvis rettet nu.
    • Af og til så dit avatar-ikon ud til at være afskåret i Del-dialogen. Det har vi rettet så du nu kun klipper en hjemmeside.
    • Vi har rettet en sjælden fejl, der fik appen til at gå ned når Opgaver blev åbnet.
    • Hvis du forlod en delt notesbog som indeholder opgaver, så forsvandt alle dine opgaver og ikke kun dem, der var blevet delt med dig. Det var jo ikke helt meningen, og det har vi heldigvis rettet nu.
    • Af og til tillod appen ikke at du flyttede en opgave til en anden note fra skærmbilledet med detaljer, men det skulle gerne fungere nu.
    • Appen sendte nogle gange en påmindelsesmeddelelse før det tidspunkt du havde indstillet, men det bør ikke ske længere.
  • 22. juli 2021 - Version 10.13.2

    Her kan du tjekke vores nyeste abonnementsordninger:

    Evernote Personal - Hold hjemmet og familien på rette spor.

    • Synkroniser dine noter på et ubegrænset antal enheder og arbejd offline.
    • Se alle dine opgaver i en sammenfattet visning og angiv forfaldsdatoer og påmindelser.
    • Tilknyt kalendere fra din primære Google Kalender-konto.
    • Føj den nye Opgaver-widget til Startsiden og gør dit layout personligt.

    Evernote Professional - Boost produktiviteten på arbejdspladsen.

    • Alt fra Evernote Personal plus:
    • Tildel opgaver til andre personer.
    • Tilknyt kalendere fra flere Google Kalender-konti.
    • Tilpas Startsiden med flere fastgjorte noter og skitseblokke.
    • Søg ved hjælp af Boolean-operatører og geografisk placering.

    Du kan nu knytte Evernote til Google Kalender for at få mere fra hånden hver dag - tilgængelig med vores Personal-, Professional- og Teams-ordninger:

    • Opret noter for kalenderbegivenheder og få hurtigt adgang til dem senere - alt sammen fra kalender-widgeten på Startsiden.
    • Forbered dig nemt på møder i god tid eller på selve mødestedet. Med ét klik opretter du en logisk struktureret note, komplet med information om begivenheden såsom dato og deltagere, som du kan søge efter på et senere tidspunkt.

    Bemærk venligst: Opgaver er ikke længere i Tidlig Adgang og er nu lanceret officielt. Det betyder at mere avancerede aspekter af funktionen nu er begrænset til specifikke Evernote-ordninger. For at få mere information om de forskellige ordninger kan du besøge evernote.com/compare-plans.

  • 16. juli 2021 - Version 10.13.1

    Nyt

    • Forbedringer af stabilitet og ydeevne.

    Rettet

    • Reduceret forekomst af noter der vises forkert som 'Skrivebeskyttet'
    • Diverse fejlrettelser.
  • 7. juli 2021 - Version 10.13

    Nyt

    • Tilpas indstillinger for Ny note-knappen under Indstillinger > Opret knap
    • Forbedringer af stabilitet og ydeevne.

    Rettet

    • Diverse fejlrettelser.
  • 22. juni 2021 - Version 10.12

    Nyt

    • Forbedringer af stabilitet og ydeevne.

    Rettet

    • Diverse fejlrettelser.
  • 3. juni 2021 - Version 10.11

    Opgaver i Evernote

    Tidlig adgang til Opgaver lanceres løbende og vil blive tilgængelig for dig under de kommende uger.

    Opgaver i Evernote hjælper dig med at holde styr på det hele ved at gøre dine noter mere brugbare og give dine opgaver den nødvendige kontekst.

    Noter og opgaver er mere nyttige når de kombineres:

    • Føj opgaver direkte til dine noter for at samle de ting, du skal have gjort, med de oplysninger du skal bruge for at få dem udført.
    • Strømlin dit workflow - når noter og opgaver anvendes sammen behøver du ikke at skifte mellem noterne og en dedikeret opgavemanager.
    • Undgå for meget information ved at samle de nødvendige detaljer, handlinger og beslutninger på ét praktisk sted.

    Tag kontrol over din dag:

    • Se den rigtige opgave på det rigtige tidspunkt. I modsætning til standardtjeklister kan du indstille forfaldsdatoer og påmindelser for hver eneste af dine opgaver.
    • Få påmindelser om opgaver (også når du ikke bruger Evernote) så du aldrig glemmer eller overser selv de vigtigste handlingspunkter.
    • Markér vigtige opgaver for hurtigt at fokusere på det, der betyder noget.

    Håndter dine prioriteter:

    • Få en samlet oversigt over alt hvad du skal gøre, eller fordyb dig i de ting, der skal gøres nu.
    • Arbejd på din måde - sortér opgaver efter note, forfaldsdato eller markeret status, og brug filtre til at fokusere på det du skal bruge lige nu.
    • Ændringer i dine opgaver opdateres øjeblikkeligt på tværs af alle visninger og på alle dine enheder.

    Få tidlig adgang til Opgaver og start hver dag med visheden om at du er godt rustet til at tackle alt, hvad der skal gøres.

  • 25. maj 2021 - Version 10.10

    Nyt

    • Du behøver ikke længere perfekt tegnsætning for at få de ønskede søgeresultater. Eksempelvis vil en søgning efter "indtjekning" vise resultater for "ind-tjekning", "ind.tjekning", "ind_tjekning" og "ind'tjekning".
    • Evernote Business-kunder kan nu søge i delte noter.

    Rettet

    • Appen lukkede sommetider ned hvis den gennem længere tid var åben i offline-tilstand, men nu venter den tålmodigt på dig.
    • Det tog ind imellem lang tid for noter at åbne, men det sker heldigvis ikke længere.
    • Hvis du zoomede ind på en note ville appen sommetider overføre den pågældende zoom-indstilling til din næste note, men hver eneste note er unik, så det har vi sat en stopper for.
    • Diverse fejlrettelser.
  • 28. april 2021 - Version 10.9

    Nyt

    • Forbedringer af stabilitet og ydeevne.

    Rettet

    • Hvis du låste din iPad op og vendte tilbage til Evernote i Split View-visning, så blev du somme tider videreført til den samme note hvis du trykkede på tilbagepilen i stedet for til selve notelisten.
    • Diverse fejlrettelser.
  • 15. april 2021 - Version 10.8

    Nyt

    • Startsiden er nu tilgængelig på iOS! Det er en ny samlet oversigt, der placerer de oplysninger, du har brug for, så de altid er lige ved hånden - pænt, velorganiseret og lettilgængeligt.
    • Startsiden består af widgets, der viser dit indhold i en praktisk og strømlinet visning. Alle kunder har en Noter-widget, en Skitseblok-widget og en Gemt for nylig-widget.
    • Evernote Premium-kunder og Evernote Business-kunder har yderligere widget-muligheder samt muligheden for at tilpasse udseendet på deres Startside.
    • En af jeres mest efterspurgte funktioner er landet! Du kan nu søge i PDF-filer.
    • Du kan nu anvende søgefiltre fra Noter-visningen der hjælper dig med endnu hurtigere at finde det, du behøver.
    • Du kan nu sortere dine påmindelser for at se præcis hvad du behøver. Vælg mellem titel, oprettelsesdato, dato for sidste opdatering og påmindelsesdato.

    Rettet

    • Vi har foretaget nogle justeringer så det er endnu nemmere for dig at redigere tabeller på din telefon eller tavlecomputer.
    • Hvis du modtog et telefonopkald mens du optog lyd, så glemte appen at fortælle dig, at den var holdt op at optage. Nu fortæller den dig hvad der foregår.
    • Nogle gange ville appen ikke lade dig oprette en ny note fra Noter-visningen, men det bør ikke ske længere.
    • Hvis du fik vist en lang liste med søgeresultater i uddragsvisningen, så fik du sommetider vist et par falske resultater nederst på listen.

    Kommer snart

    • Søg efter delte noter i Evernote Business via Work Chat.
    • Forbedring af søgefunktionalitet ved hjælp af muligheden for at genkende forskelle i tegnsætning (f.eks. “O’Neil” vs. “oneil”).
  • 28. marts 2021 - Version 10.7

    Nyt

    • Du kan nu ændre baggrundsfarven og -mønstrene for dine skitser.
    • Forbedringer af stabilitet og ydeevne.

    Rettet

    • Knapperne ‘Færdig’ og ‘Fortryd’ sad nogle gange fast bag statuslinjen øverst på skærmen, men nu bliver de hele tiden hvor de skal.
    • Fanen Påmindelser forsvandt nogle gange efter du havde ændret sorteringsindstillingerne for en notesbog, men det sker ikke længere.

    Kommer snart

    • Startsiden er en bedre måde at starte dagen med Evernote, og den kommer snart til iOS!
  • 9. marts 2021 - Version 10.6

    Nyt

    • En af de mest efterspurgte funktioner er nu tilgængelig: du kan nu redigere tabeller på din telefon eller tavlecomputer!
    • Vi har ryddet op i navigationsmenuen for at gøre det lettere for dig at finde rundt. Alle noter kaldes nu for noter, og vi har omarrangeret listeelementerne så du hurtigt kan finde det, du har brug for.
    • - Evernote Business-kunder: vil du undgå at få vist hver enkelt notesbog i et projektområde, så kan du nu slå funktionen fra (eller tænde den igen) via Indstillinger > Notesbøger.

    Rettet

    • Appen lukkede lejlighedsvis ned når du forsøgte at udskrive noget. Nu er der intet der kan stoppe dig.
    • Valg af “Større tekst” i telefonens tilgængelighedsindstillinger betød, at nogle af punkterne på Evernote-menuen blev afskåret. Det er nu blevet rettet.
    • Noter blinkede nu og da når du scrollede gennem dem i kortvisning. Det var super irriterende, og nu sker det heldigvis ikke længere.
    • Nogle gange blev miniaturebilledet ikke opdateret efter redigering af en håndskrevet note. Det er rettet nu.

    Kommer snart

    • Tilpas baggrundsfarve og -mønster for dine håndskrevne noter og skitser.
  • 9. februar 2021 - Version 10.5

    Nyt

    • Nu kan du igen søge i delte notesbøger.

    Rettet

    • En gang imellem havde appen problemer med at vise notesbøgerne på din konto efter en opdatering. Det er rettet nu.
    • Vi har rettet et problem hvor teksten du lige havde skrevet i en note ikke blev vist i forhåndsvisningen af noten.
    • Der opstod sommetider en fejl ved klipning og indsætning af vedhæftede filer i en ny note, så det har vi rettet.
    • Vi har rettet en fejl hvor noter undertiden så ud til at være tomme når de blev åbnet.
    • Hvis du mener at du er gået glip af visse Work Chat-meddelelser, så har du helt ret. Nu bør du kunne se dem alle.
    • Tastaturet var i vejen for dig når du forsøgte at dele en PDF- eller lydfil, men det sker ikke længere.
    • Nogle gange blinkede dato- og tidsrækkerne når du angav en påmindelse. Det var super irriterende og sker heldigvis ikke længere.
  • 15. januar 2021 - Version 10.4

    Nyt

    • E-mail en kopi af en note (betalt)

    Rettet

    • Der opstod ind imellem en fejl når du prøvede at åbne et notelink, men det sker ikke længere.
    • Vi har rettet en fejl der gjorde at appen lukkede ned hvis du indtastede specialtegn (såsom *, <, og >) i søgefeltet når du var offline.
    • Rettelse af en fejl hvor stakke, der indeholder bestemte tegn, ikke blev vist i det venstre sidepanel.
    • Vi har rettet et problem, hvor PDF-filer der var indlæst med ScanSnap undertiden forsvandt.
    • Vi har rettet en mængde mindre småfejl, der hver for sig ikke udgjorde alverdens problemer, men som samlet set var temmelig irriterende.
    • Vi har finjusteret et par ting i baggrunden for at gøre appen mere lydhør og mere stabil.
  • 5. januar 2021 - Version 10.3

    Rettet

    • Indsætning af billeder resulterede i duplikerede billeder
    • Ved brug af søgefiltre i mørkt tema blinkede skærmen undertiden til lyst tema
    • Noter blev undertiden gemt i standardnotesbogen i stedet i for den valgte notesbog
    • Offline-notesbøger frøs undertiden fast under downloadprocessen
    • Forbedringer af ydeevne for det venstre sidepanel
    • Problem med at gendanne noter fra papirkurven på iPad
    • Brugere modtager nu øjeblikkeligt e-mailmeddelelser når en note bliver delt med dem

    Kommer snart

    • Tabelredigering
    • Support for Apple Watch
    • Søg i PDF-filer
    • iOS widget
  • 29. november 2020 - Version 10.2

    Nyt

    • Udskriv note
    • Anvend filtre på søgeresultater
    • Tilføj et mærke når du bruger mobilklipper
    • Føj flere vedhæftninger til en note på samme tid
    • Avancerede redigeringsmuligheder
    • Flyt noter til delte notesbøger

    Rettet

    • Tastaturet blinkede lejlighedsvist i visningen "Alle noter"
    • Problem hvor påmindelsesmærket ikke blev justeret korrekt i notelisten
    • Lejlighedsvise nedbrud ved søgning i Work Chat
    • Problem med eksport af noter
    • Notesbøger blev lejlighedsvist ikke vist korrekt i notesbogslisten

    Kommer snart

    • Tabelredigering
    • Support for Apple Watch
    • Søg i PDF-filer
    • iOS widget
    • Del en note via e-mail
  • 20. oktober 2020 - Version 10.1

    Nyt

    • Sorteringsmuligheder i søgeresultaterne
    • Åbn PDF-filer der er beskyttet med adgangskode
    • Offline-notesbøger fortsætter nu med at blive downloadet i baggrunden

    Rettet

    • Noten vises zoomet ind når du skifter mellem noter
    • Problem med at indlæse et stort antal søgeresultater
    • Noten blev ikke altid åbnet øverst
    • Redigeringsknappen flimrede når der blev tilføjet vedhæftninger
    • Deling af en PDF-fil gjorde undertiden at tastaturet blev åbnet
    • Problem med lejlighedsvise notekonflikter
    • Diverse fejlrettelser
    • Forbedringer af stabilitet og ydeevne
  • 16. september 2020 - Version 10.0

    Velkommen til det nye Evernote til iOS! Vi har genopbygget appen fra bunden for at gøre det lettere og hurtigere for dig at oprette noter og tilpasse dem præcis som du vil, ligesom du kan finde dem på et øjeblik og tage dem med dig uanset hvor du befinder dig.

    Redigeringsværktøj

    • Du har nu mere kontrol over dine noters udseende. Brug semantiske overskrifter og tabeller for at tilføje strukturer til dine noter eller skift skrifttyper, farver og highlights for at tilføje et personligt touch.
    • Nu får dine tjeklister præcis den VIP-behandling, de fortjener! Du kan tilføje listeobjekter, justere indrykninger, flytte rundt på elementer og mærke glæden ved at kunne afkrydse punkter med et enkelt tryk.
    • Det er både hurtigere og lettere at tilføje multimedieindhold (f.eks. lyd, billeder, vedhæftede filer og skitser) med den nye multifunktionelle knap for indsætning.
    • Vi har redesignet værktøjslinjen til formatering således at dine mest anvendte indstillinger nu er placeret foran og i midten. Fed/kursiv/understreget skrift, overskriftsniveau, størrelse og farve på skrifttype, flere markeringsalternativer, hævet/sænket skrift, justering, hyperlinks og meget mere - det hele er lige ved hånden.

    Søg

    • Spar tid og tastaturtryk. Få søgeforslag i realtid mens du skriver for hurtigere at finde det, du leder efter.
    • Filtrer dine søgninger efter mærke, vedhæftning, PDF-fil, URL og meget mere. Selv de mest svært tilgængelige noter vises nu når du vil have det!
    • Er søgningen din Evernote-superkraft? Ynder du at kombinere nøgleord, mærker eller placeringer for at finde lige præcis det, du har allermest brug for? Nu kan du gemme disse søgninger og bruge dem igen og igen med kun et enkelt tryk.

    Brugergrænseflade

    • Hovedskærmen har et renere og mere moderne udseende, det ser pænere ud, og som samtidig gør det lettere for dig at få ting fra hånden.
    • Vi har redesignet dokumentscanneren for at gøre det lettere for dig at gemme information ved hjælp af dit kamera. På et øjeblik identificerer appen automatisk dokumenter, Post-it (R)-noter, whiteboards eller visitkort og scanner dem for læsbar tekst samt foreslår de bedste muligheder for indlæsning og føjer elementerne til dine noter. Voila!
    • Vi har introduceret indlejrede mærker så du nu har endnu flere måder at organisere og finde information på.

    Grundlæggende

    • Denne opdatering flytter appen til en ny kodebase, der er mere stabil og pålidelig og som derved giver færre fejl såsom nedbrud og ophold.
    • Denne nye kodebase betyder, at vi hurtigere kan løse småfejl og oftere frigive nye funktioner (jeps, vi har allerede flere seje ting under udvikling - deltag i vores betaprogram for at få et smugkig!).
    • Synkronisering af data på tværs af forskellige platforme og enheder foregår nu lettere og mere problemfrit end før.

    Det her er en stor opdatering, som vi virkelig er stolte af - og det er kun begyndelsen! Vi fortsætter med at arbejde hårdt så vi kan frigive opdateringer og finde nye måder til at forenkle dit liv.

LANGUAGES_PRODUCT

Nøgleord:

  • udgivelsesnoter
  • opdater noter
  • ændringslog
  • ændr log