Udgået support for Skitch til Android, Windows Desktop og Windows Touch

Udgået support for Skitch til Android, Windows Desktop og Windows Touch

Udgået support for Skitch til Android, Windows Desktop og Windows Touch

Per den 17. december 2015 vil Evernote ikke længere foretage yderligere opdateringer af Skitch til Android, Windows Desktop og Windows Touch. Kunder, der på nuværende tidspunkt bruger et af disse Skitch-produkter, kan fortsætte med dette. Fra og med den 22. januar 2016 vil disse apps ikke længere være tilgængelige for download.

Bemærk: Skitch vil fortsat være tilgængelig på Mac, iPhone, iPad og iPod touch

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der med Skitch til Mac?

Evernote foretager ikke ændringer i Skitch til Mac, der fortsat vil blive understøttet og være tilgængelig.

Hvorfor ophører Evernote med at understøtte Skitch-apps?

Vi er klar over, at fans af Skitch kan blive skuffede, og det er derfor vigtigt for os at fortælle, at det ikke har været en nem beslutning at tage. I overensstemmelse med vores løfte om at fokusere på den grundlæggende Evernote-oplevelse, bevæger vi os væk fra understøttelse af flere af de såkaldte "stand-alone apps". Før vi ophører med at understøtte Skitch har vi indarbejdet de mest brugte funktioner, herunder markering og billedredigering, i Evernote.

Hvad sker der efter den 22. januar?

Kunder, der på nuværende tidspunkt bruger Skitch til Android, Windows Desktop og Windows Touch kan fortsætte med dette. Efter den 22. januar vil disse Skitch-produkter ikke længere være tilgængelige for download.

Alle Skitch-billeder du har gemt i Evernote før den 22. januar vil altid være tilgængelige overalt, hvor du har Evernote. Du skal blot logge ind på Evernote Web eller downloade Evernote til alle dine enheder, som du vil have vist billederne på.

Hvis du ikke tidligere har synkroniseret Skitch med Evernote, anbefaler vi, at du gør det. Synkronisering med Evernote sikrer, at du har en sikkerhedskopi af dine lokale Skitch-billeder hvis appen stopper med at fungere som følge af eksterne ændringer eller opdateringer af dit operativsystem.

Vil jeg stadig kunne bruge Skitch-apps, der ikke længere er understøttet, efter den 22. januar?

Ja. Kunder, der på nuværende tidspunkt bruger disse Skitch-apps, kan fortsætte med dette, også efter den 22. januar. Selvom vi ikke har planer om at slå disse apps fra, kan nuværende funktioner eller funktionalitet dog stoppe med at fungere næste gang dit operativsystem bliver opdateret.

Findes der andre måder til at indfange og annotere skærmbilleder, der kan gemmes i Evernote?

Ja. Der er fire muligheder:

    1. Skitch på Mac til at indfange og annotere skærmbilleder.
    2. Evernote webklipper fra din computer
    3. Evernote på din mobile enhed til at indfange og annotere skærmbilleder, som du kan gemme i Evernote.
    4. Evernote-hjælper (elefantikon i menulinjen) til at indfange skærmbilleder og derefter annotere dem i Evernote (Mac, Windows)

Hvordan finder jeg Skitch-billeder, der er blevet gemt i Evernote?

Fra en hvilken som helst stationær computer skal du logge ind på Evernote-kontoen ved hjælp af de loginoplysninger, du brugte til at gemme Skitch-billeder i Evernote.

To måder at finde Skitch-billeder:

  • Hvis du har aktiveret Skitch til at gemme billeder i Evernote, skal du åbne notesbogen 'Skitch', der vises i din Evernote-konto.
  • Indtast "app:Evernote Skitch" i søgefeltet. Alle de billeder du har skabt ved hjælp af Skitch vil blive vist i dine søgeresultater.

LANGUAGES_ALL

Afspiller video %{current} af %{total}
Video %{current} af %{total}