Sådan administrerer du Business-indhold i administratorkonsollen

Sådan administrerer du Business-indhold i administratorkonsollen
< Forrige / Næste >

Sådan administrerer du Business-indhold i administratorkonsollen

Skærmbillede af administratorkonsollen

Evernote Business-kontoadministratoren er autoriseret til at administrere alt virksomhedsindhold ved hjælp af administratorkonsollen. Dette omfatter: projektområder, notesbøger, noter, mærker og papirkurv.

Projektområder

Siden 'Projektområder' viser en liste over alle projektområder i virksomheden. Herfra kan du administrere projektområder, ligesom du har mulighed for at tilmelde dig et hvilket som helt projektområde, administrere tilladelser og medlemmer af projektområdet og ændre synligheden af ​​projektområder i projektområdekataloget.

Synlighed for projektområder

Der er 5 forskellige synlighedsindstillinger for projektområder som beskrevet nedenfor.

  • Vises ikke i projektområdekataloget: Ingen i virksomheden kan se dette projektområde medmindre et nuværende medlem sender en invitation.
  • Vises og andre skal anmode om adgang: Enhver i virksomheden kan se dette projektområde i projektområdekataloget, men de skal anmode om tilladelse til at få vist indholdet.
  • Vises og andre kan få vist: Enhver i virksomheden kan se dette projektområde i projektområdekataloget. De kan tilmelde sig og få vist dets indhold.
  • Vises og andre kan redigere: Enhver i virksomheden kan se dette projektområde i projektområdekataloget. De kan tilmelde sig og få vist/redigere dets indhold.
  • Vises og andre kan redigere og invitere: Enhver i virksomheden kan se dette projektområde i projektområdekataloget. De kan tilmelde sig, redigere/få vist dets indhold og ændre adgangstilladelser for andre personer.

Notesbøger

På siden 'Notesbøger' kan du administrere samtlige Business-notesbøger på kontoen. Det er ligeledes muligt at eksportere indholdet fra en hvilken som helst Business-notesbog, slette en Business-notesbog eller dele en Business-notesbog med en anden person (f.eks. en anden medarbejder, der overtager et projekt).

På siden 'Notesbøger' vises følgende oplysninger om hver Business-notesbog:

  • Notesbogsnavn: Navnet på Business-notesbogen.
  • Kontakt: Den kontaktperson, der vil blive vist på en Business-notesbog, når den deles med hele virksomheden. Hvis kontaktpersonen ændres vil det ikke påvirke brugeradgangsniveauet for den bruger, der oprindeligt oprettede Business-notesbogen.
  • Medlemmer: Det antal personer, der er tilmeldt Business-notesbogen, hvilket både omfatter brugere, som har tilmeldt sig Business-notesbogen via startsiden for Business, samt brugere, der har tilmeldt sig Business-notesbøgerne via en individuel invitation.
  • Delestatus: Den nuværende delestatus for Business-notesbogen, uanset om den overhovedet deles og i så fald om den deles med individuelle personer eller er blevet offentliggjort på startsiden for Business
  • Type: I Evernote Business-konti der er oprettet den 15. september 2017 eller efter er kontonotesbogen for hver enkelt bruger markeret som en sådan i administratorkonsollen. Den eneste handling der kan foretages med en kontonotesbog er at den kan eksporteres. Få mere at vide >>

Delingstilladelser

Der er 3 forskellige delingstilladelser som beskrevet nedenfor:

  • Kan få vist: En bruger kan tilmelde sig notesbogen og få vist dens indhold.
  • Kan redigere: En bruger kan tilmelde sig notesbogen og få vist/redigere dens indhold.
  • Kan redigere og invitere: En bruger kan tilmelde sig notesbogen, få vist/redigere dens indhold og invitere og administrere adgangstilladelser for andre personer.

Noter

På siden 'Noter' kan du administrere tilladelserne for samtlige Business-noter, der er blevet delt med andre.

Mærker

På siden 'Mærker' kan du omdøbe eller slette mærker, der er blevet tildelt noter i din Business-konto. Marker afkrydsningsfeltet ved siden af ​​et mærke, og vælg derefter en handling fra rullemenuen øverst på listen.

Papirkurv

På siden 'Papirkurv' kan du gendanne individuelle Business-noter eller slette dem fra papirkurven.

  • Gendan noter: For at gendanne en tidligere slettet Business-note skal du vælge en note og klikke på Gendan.
  • Slet noter: For at slette en enkelt note fra papirkurven skal du vælge en note og klikke på Slet. For at slette alle noterne i Business-papirkurven skal du klikke på knappen Tøm papirkurv øverst på listen Business-papirkurv. Det er ikke muligt at gendanne noter, når først de er blevet slettet fra Business-papirkurven.

Bemærk: En bruger vil få vist de ændringer en kontoadministrator har foretaget næste gang brugeren synkroniserer sin konto.

LANGUAGES_ALL EXCLUDE=vi, th, ms, ar, id

Nøgleord:

  • administrator
  • administratorkonsol
  • business-notesbøger
  • projektområder
  • rediger kontaktpersoner
  • administrer business-notesbøger
  • administrer projektområder
  • administration af notesbogsdeling
  • business-mærker
  • administrer Business-mærker
  • papirkurv (business)