Administrer team-indhold i administratorkonsollen

Administrer team-indhold i administratorkonsollen
< Forrige / Næste >

Administrer team-indhold i administratorkonsollen

Skærmbillede af administratorkonsollen

ANMOD OM DEMO

Evernote Teams-kontoadministratoren er autoriseret til at administrere alt team-indhold ved hjælp af administratorkonsollen. Dette omfatter: projektområder, notesbøger, noter, mærker og papirkurv.

Projektområder

Siden 'Projektområder' viser en liste over alle projektområder i Teams-kontoen. Herfra kan du administrere projektområder, ligesom du har mulighed for at tilmelde dig et hvilket som helt projektområde, administrere tilladelser og medlemmer af projektområdet og ændre synligheden af ​​projektområder i team-kataloget.

Synlighed for projektområder

Der er 5 forskellige synlighedsindstillinger for projektområder som beskrevet nedenfor.

  • Vises ikke i team-kataloget: Ingen i team-kontoen kan se dette projektområde medmindre et nuværende medlem sender en invitation.
  • Vises og andre skal anmode om adgang: Enhver i team-kontoen kan se dette projektområde i kataloget, men de skal anmode om tilladelse til at få vist indholdet.
  • Vises og andre kan få vist: Enhver i team-kontoen kan se dette projektområde i kataloget. De kan tilmelde sig og få vist dets indhold.
  • Vises og andre kan redigere: Enhver i team-kontoen kan se dette projektområde i kataloget. De kan tilmelde sig og få vist/redigere dets indhold.
  • Vises og andre kan redigere og invitere: Enhver i team-kontoen kan se dette projektområde i kataloget. De kan tilmelde sig, redigere/få vist dets indhold og ændre adgangstilladelser for andre personer.

Notesbøger

På siden 'Notesbøger' kan du administrere samtlige team-notesbøger på kontoen. Det er ligeledes muligt at eksportere indholdet fra en hvilken som helst team-notesbog, slette en team-notesbog eller dele en team-notesbog med en anden person (f.eks. en anden medarbejder der overtager et projekt).

På siden 'Notesbøger' vises følgende oplysninger om hver team-notesbog:

  • Notesbogsnavn: Navnet på team-notesbogen.
  • Kontakt: Kontaktpersonen der vil blive vist på en team-notesbog, når den deles med hele virksomheden. Ændring af kontaktpersonen vil ikke påvirke brugertilladelsesniveauet for den bruger, der oprindeligt oprettede den pågældende team-notesbog.
  • Medlemmer: Det antal brugere der er tilmeldt team-notesbogen, hvilket både omfatter brugere, som har tilmeldt sig team-notesbogen via deres teams notesbogsliste, samt brugere, der har tilmeldt sig team-notesbøgerne via en individuel invitation.
  • Delestatus: Den nuværende delestatus for team-notesbogen, uanset om den overhovedet deles og i så fald om den deles med individuelle personer eller er blevet offentliggjort til hele team-kontoen.
  • Type: Kontonotesbogen for hver enkelt bruger eer markeret som en sådan i administratorkonsollen. Den eneste handling der kan foretages med en kontonotesbog er at den kan eksporteres. Få mere at vide >>

Delingstilladelser

Der er 3 forskellige delingstilladelser som beskrevet nedenfor:

  • Kan få vist: En bruger kan tilmelde sig notesbogen og få vist dens indhold.
  • Kan redigere: En bruger kan tilmelde sig notesbogen og få vist/redigere dens indhold.
  • Kan redigere og invitere: En bruger kan tilmelde sig notesbogen, få vist/redigere dens indhold og invitere og administrere adgangstilladelser for andre personer.

Noter

På siden 'Noter' kan du administrere tilladelserne for samtlige team-noter, der er blevet delt med andre.

Mærker

På siden 'Mærker' kan du omdøbe eller slette mærker, der er blevet tildelt noter i din team-konto. Marker afkrydsningsfeltet ved siden af ​​et mærke, og vælg derefter en handling fra rullemenuen øverst på listen.

Papirkurv

På siden 'Papirkurv' kan du gendanne individuelle team-noter eller slette dem fra papirkurven.

  • Gendan noter: For at gendanne en slettet team-note skal du vælge en note og klikke på Gendan
  • Slet noter: For at slette en enkelt note fra papirkurven skal du vælge en note og klikke på Slet. For at slette alle noterne i team-papirkurven skal du klikke på knappen Tøm papirkurv øverst på listen team-papirkurv. Det er ikke muligt at gendanne noter, når først de er blevet slettet fra team-papirkurven.

Bemærk: En bruger vil få vist de ændringer en kontoadministrator har foretaget næste gang brugeren synkroniserer sin konto.

LANGUAGES_PRODUCT

Nøgleord:

  • administrator
  • administratorkonsol
  • business-notesbøger
  • projektområder
  • rediger kontaktpersoner
  • administrer business-notesbøger
  • administrer projektområder
  • administration af notesbogsdeling
  • business-mærker
  • administrer Business-mærker
  • papirkurv (business)