Oversigt over administratorkonsol i Evernote Teams

Oversigt over administratorkonsol i Evernote Teams
< Forrige / Næste >

Oversigt over administratorkonsol i Evernote Teams

ANMOD OM DEMO

I administratorkonsollen kan kontoadministratorer administrere Evernote Teams-kontooplysninger, -brugere og -indhold. Her er nogle af de ting kontoadministratorer kan gøre i administratorkonsollen:

  • Vis kontooversigt
  • Tilføj og administrer brugere
  • Få vist og administrer projektområder, notesbøger, noter, mærker og papirkurv
  • Se og administrer kontofakturering, sikkerhed og integrationer

Evernote Teams-kontoadministratorer kan få adgang til administratorkonsollen på https://www.evernote.com/business/AccountSettings.action.

Nedenfor ses en oversigt over hver side i administratorkonsollen.

Oversigt

Siden 'Oversigt' viser en oversigt over Evernote Teams-kontoen, herunder det samlede antal brugere og team-notesbøger, der på nuværende tidspunkt findes i team-kontoen. Herfra kan du tilføje nye medlemmer, der kan tilmelde sig Evernote Teams.

På siden 'Oversigt' i administratorkonsollen kan du få et hurtigt overblik over din konto, herunder:

  • Antal brugere
  • Antal brugere der afventer godkendelse til at tilmelde sig
  • Antal kontoadministratorer
  • Månedligt forbrug

Tilføj brugere

Siden 'Tilføj brugere' bruges til at invitere nye brugere til at tilmelde sig teamet. Du kan føje brugere til din team-konto på følgende to måder:

  • Inviter brugere individuelt: Send e-mailinvitationer to specifikke brugere. For at tilføje brugere individuelt skal du indtaste e-mailadresser og derefter klikke på Inviter

  • Automatisk godkendelse (kun for Evernote Teams-konti der ikke er blevet opdateret):Dette er en tidsbesparende funktion for at sikre, at alle teammedlemmer tilmelder sig Evernote Teams uden at du behøver at invitere dem én for én. For at give brugere i dit domæne tilladelse til at tilmelde sig automatisk skal du blot tilføje dit teams e-maildomæne og klikke på Tilføj. Klik derefter på Bekræft når du bliver bedt om det. Få mere at vide >>

Administrer brugere

Siden 'Administrer brugere' bruges til at administrere medlemmer af Evernote Teams-kontoen på følgende måder:

  • Se listen over alle brugere i dit team
  • Fjern brugere fra team-kontoen
  • Tilbagekald eller send udestående invitationer igen
  • Tilbagekalde eller forfremme andre brugere til kontoadmininistratorer
  • Skift teamets e-mailadresse for andre brugere
  • Send Personal-gavekoder (kun for Evernote Teams-konti der er blevet opdateret)

Siden 'Administrer brugere' viser følgende oplysninger om hver enkelt bruger:

  • Navn: Det navn der er tilknyttet brugerens Evernote-konto, og som vises på alle vedkommendes team-notesbøger. Hvis brugeren deler en team-notesbog med hele virksomheden, så vil vedkommendes navn også vises som kontaktperson for team-notesbogen.
  • E-mail: Den e-mailadresse der er knyttet til brugerens Evernote-konto.
  • Tilmeldingsdato: Den dato brugeren tilmeldte sig din team-konto.

Projektområder

Siden 'Projektområder' viser en liste over alle projektområder i teamet. Herfra kan du administrere projektområder, ligesom du har mulighed for at tilmelde dig et hvilket som helt projektområde, administrere tilladelser og medlemmer af projektområdet og ændre synligheden af ​​projektområder i kontokataloget.

Synlighed for projektområder

Der er 5 forskellige synlighedsindstillinger for projektområder som beskrevet nedenfor.

  • Vises ikke i kontokataloget: Ingen i teamet kan se dette projektområde medmindre et nuværende medlem sender en invitation.
  • Vises og andre skal anmode om adgang: Enhver i teamet kan se dette projektområde i kontokataloget, men de skal anmode om tilladelse til at få vist indholdet.
  • Vises og andre kan få vist: Enhver i teamet kan se dette projektområde i kontokataloget. De kan tilmelde sig og få vist dets indhold.
  • Vises og andre kan redigere: Enhver i teamet kan se dette projektområde i kontokataloget. De kan tilmelde sig og få vist/redigere dets indhold.
  • Vises og andre kan redigere og invitere: Enhver i teamet kan se dette projektområde i kontokataloget. De kan tilmelde sig, redigere/få vist dets indhold og ændre adgangstilladelser for andre personer.

Notesbøger

På siden 'Notesbøger' kan du administrere samtlige team-notesbøger på kontoen. Det er ligeledes muligt at eksportere indholdet fra en hvilken som helst team-notesbog, slette en team-notesbog eller dele en team-notesbog med en anden person (f.eks. en anden medarbejder der overtager et projekt).

På siden 'Notesbøger' vises følgende oplysninger om hver team-notesbog:

  • Notesbogsnavn: Navnet på team-notesbogen.
  • Kontakt: Kontaktpersonen der vil blive vist på en team-notesbog, når den deles med hele virksomheden. Ændring af kontaktpersonen vil ikke påvirke brugertilladelsesniveauet for den bruger, der oprindeligt oprettede den pågældende team-notesbog.
  • Medlemmer: Det antal brugere der er tilmeldt team-notesbogen, hvilket både omfatter brugere, som har tilmeldt sig notesbogen via kataloget, samt brugere der har tilmeldt sig notesbøgerne via en individuel invitation.
  • Delestatus: Den nuværende delestatus for team-notesbogen, uanset om den overhovedet deles og i så fald om den deles med individuelle personer eller er blevet offentliggjort i kataloget.
  • Type: I Evernote Teams-konti der er blevet opdateret er kontonotesbogen for hver enkelt bruger markeret som en sådan i administratorkonsollen. Den eneste handling der kan foretages med en kontonotesbog er at den kan eksporteres. Få mere at vide >>

Delingstilladelser

Der er 3 forskellige delingstilladelser som beskrevet nedenfor:

  • Kan få vist: En bruger kan tilmelde sig notesbogen og få vist dens indhold.
  • Kan redigere: En bruger kan tilmelde sig notesbogen og få vist/redigere dens indhold.
  • Kan redigere og invitere: En bruger kan tilmelde sig notesbogen, få vist/redigere dens indhold og invitere og administrere adgangstilladelser for andre personer.

Noter

På siden 'Noter' kan du administrere tilladelserne for samtlige team-noter, der er blevet delt med andre.

Mærker

På siden 'Mærker' kan du omdøbe eller slette mærker, der er blevet tildelt noter i team-kontoen. Marker afkrydsningsfeltet ved siden af ​​et mærke, og vælg derefter en handling fra rullemenuen øverst på listen.

Papirkurv

På siden 'Papirkurv' kan du gendanne individuelle team-noter eller slette dem fra papirkurven.

  • Gendan noter: For at gendanne en slettet team-note skal du vælge en note og klikke på Gendan
  • Slet noter: For at slette en enkelt note fra papirkurven skal du vælge en note og klikke på Slet. For at slette alle noterne i teamets papirkurv skal du klikke på knappen Tøm papirkurv øverst på listen team-papirkurv. Det er ikke muligt at gendanne noter, når først de er blevet slettet fra teamets papirkurv.

Bemærk: En bruger vil få vist de ændringer en kontoadministrator har foretaget næste gang brugeren synkroniserer sin konto.

Faktureringsoplysninger

På siden 'Faktureringsoplysninger' kan du få vist de faktureringsoplysninger, der på nuværende tidspunkt anvendes til din virksomhed eller dit team, herunder e-mailadresse til fakturering, kreditkortoplysninger og betalingsadresse. Denne side viser også din nuværende betalingsoversigt, herunder datoen for din næste betaling, det antal brugere, du i øjeblikket opkræves betaling for, samt den samlede omkostning for disse brugere. Du kan ændre dine faktureringsoplysninger ved at klikke på Rediger faktureringsoplysninger.

Betalingshistorik

På siden 'Betalingshistorik' kan du få vist kvitteringer fra hver enkelt af dine abonnementsbetalinger. Du kan klikke på et ordrenummer og bruge din browsers udskrivningsfunktion til at udskrive en kopi af kvitteringen. Du kan også bruge denne side til at fastlægge hvornår en Evernote Teams-konto blev oprettet.

Åbn historik

Siden 'Åbn historik' viser en oversigt over hver gang medlemmer af dit team har fået adgang til dit team-indhold. Du kan få vist hver persons navn, klientprogram, IP-adresse samt dato og nogenlunde tidspunkt for hvornår de fik adgang til team-indholdet.

Enkeltlogon

På siden 'Enkeltlogon' kan du konfigurere og administrere enkeltlogon for dit team. Få mere at vide >>

Salesforce

På nuværende tidspunkt kun tilgængelig på Evernote Teams-konti der ikke er blevet opdateret: På siden 'Salesforce' kan du administrere din Salesforce-integration. Dette omfatter trin-for-trin installationstrin og adgangskoden for dit team.

SCIM

'SCIM'-siden er på nuværende tidspunkt kun tilgængelig i Evernote Teams-konti der er blevet opdateret, og det er her du kan konfigurere automatisk brugerbestemmelser for dit team. Få mere at vide >>

LANGUAGES_PRODUCT

Nøgleord:

  • administratorkonsol
  • evernote business
  • administrer virksomhed
  • tilføj brugere
  • administrer mærker
  • business-mærker
  • administrator