Gem e-mails i Evernote

Gem e-mails i Evernote
< Forrige / Næste >

Gem e-mails i Evernote

Med et betalt Evernote-abonnement kan du gemme e-mails direkte i Evernote (op til 200 dagligt) ved hjælp af din unikke Evernote e-mailadresse. Gem dine rejsereservationer, e-mails, automatiserede ugerapporter og andre ting, du modtager via e-mail, i Evernote og få adgang til indholdet uanset hvor du befinder dig.

Bemærk: Evernote Free-kunder kan teste denne funktion, men den begrænses til fem e-mails.

Gem e-mails i Evernote

For at gemme en e-mail i Evernote skal du åbne e-mailen og videresende den til din Evernote e-mailadresse (indtast din Evernote-adresse i modtagerfeltet). Din e-mail vises som en ny note i Evernote med mailens emnelinje som titel.

Du kan aktivere automatisk arkivering så dine e-mails bliver sorteret til din konto på en smart måde. Instruktioner findes under Arkiver automatisk e-mails der gemmes i Evernote.

Tilføj en påmindelse, en notesbog eller et mærke

Før du sender en e-mail til Evernote kan du tilføje specialkommandoer i slutningen af emnelinjen for at specificere, hvilken notesbog du vil gemme mailen til, hvilke mærker du gerne vil bruge og hvilke eventuelle påmindelser, du gerne vil føje til noten. Disse kommandoer inkluderer:

  • !Påmindelse: Brug udråbstegnet (!) til at indstille en påmindelse. For at tilføje en alarm til påmindelsen skal du skrive det engelske ord for 'i morgen' eller en dato i formatet år/måned/dag adskilt af skråstreger. For eksempel: !, !tomorrow, !2013/06/24
  • @Notesbog: Noter gemmes i din standardnotesbog medmindre du angiver en anden notesbog med (@)-symbolet og notesbogens navn såsom @rejser. Du behøver ikke bruge anførselstegn hvis notesbogstitlen indeholder et mellemrum. Du kan for eksempel skrive @Internationale rejser eller @Min notesbog.
  • #Mærke: Tilføj mærker ved hjælp af pund- eller hashtagsymbolet (#) som f.eks. #manchester #england

Standardformat:

E-mailens emne: [Notetitel] ![valgfri dato for påmindelse] @[notesbog] #[mærke]

Bemærk: Du kan bruge en hvilken som helst kombination af disse kommandoer, men for at sikre en korrekt sortering skal du altid tilføje påmindelsen først, efterfulgt af notesbogen og derefter mærket.

Eksempler:

Send festplanlægningsidéer til notesbogen Begivenheder, brug jubilæumsmærket og angiv en påmindelse:

  • E-mailens emne: 5-års jubilæum! 24/06/2013 @begivenheder #jubilæum

Send hotelreservationer til notesbogen Rejseplanlægning og brug mærket Japan:

  • E-mailens emne: Hotelreservation @rejseplanlægning #japan

Føj en e-mail til en eksisterende note

For at føje teksten fra en e-mail til en eksisterende note skal du tilføje et "+" i slutningen af din emnelinje. Derved placeres e-mailens brødtekst i den seneste note med den pågældende titel.

automatisk videresendelse af e-mails

Konfigurer din e-mailfiltrering til automatisk at videresende e-mails fra en bestemt afsender eller med et bestemt emne. Du kan f.eks. konfigurere din e-mailkonto til at videresende alle e-mails, der er sendt fra "Google Analytics" med ordet "ugentlig rapport" i emnefeltet til din virksomheds "Rapporter"-notesbog.

LANGUAGES_PRODUCT

Nøgleord:

  • e-mail til evernote
  • opret en note via e-mail
  • e-mail note
  • importer e-mail
  • videresend e-mail
  • videresendelse af e-mail
  • e-maile
  • evernote email-adresse