Hvordan fungerer synkronisering i Evernote?
Oversigt
Evernote-tjenesten er arrangeret på en sådan måde, at hver synkroniseringsoperation går gennem Evernote Web. Hvis du f.eks. påbegynder en synkronisering fra et Evernote-computerprogram, så uploades først alt nyt eller opdateret indhold til Evernote Web, og derfra kan det downloades til dine andre enheder når en efterfølgende synkronisering påbegyndes. Enhver synkroniseret note på din konto gemmes i Evernote Web. I Evernote til Mac og Windows gemmes alle dine noter ligeledes i en lokal database på din computers harddisk.
Modstridende ændringer
Lejlighedsvis kan to kopier af den samme note havne i en konflikt. Det kan ske når en given note redigeres på to forskellige steder før en synkronisering har fundet sted. Hvis det sker oprettes en duplikeret note. Dette er en sikkerhedsforanstaltning, der hjælper med at forhindre datatab, og som giver dig mulighed for manuelt at gennemgå og redigere modstridende data.
Hvad får det til at ske?
Hvis du redigerer den samme note på to forskellige enheder (A & B) og en fuld synkronisering ikke påbegyndes (en synkronisering fra enhed A til Evernote-serveren og derefter til enhed B) før du redigerer noten på enhed B, så kan der blive oprettet en duplikeret note.
Hvordan løser jeg en modstridende ændring?
Hvis du ser at der vises en duplikeret note på din konto, så skal du gennemgå indholdet i hver enkelt version, der ikke kunne sammenflettes automatisk, og overføre ændringerne manuelt. Når du er sikker på, at den originale version indeholder samtlige ændringer skal du slette den duplikerede note. Hvis du vil gemme en bestemt version af noten, så kan du kopiere og indsætte denne version i en ny eller eksisterende note på din konto.
Hvordan kan jeg forhindre at det sker igen?
Den bedste måde at undgå modstridende ændringer er ved at sikre, at din enhed har haft mulighed for at synkronisere når du bruger Evernote før du åbner dine noter på en anden enhed. Husk at synkroniseringen er automatisk og sker i baggrunden når du foretager ændringer. Under visse omstændigheder er dette dog ikke muligt (hvis du f.eks. ikke har forbindelse til internettet).
Yderligere ressourcer
Tips til fejlfinding af synkroniseringsproblemer
Nøgleord:
- synkroniser
- synkronisering
- sky
- modstridende ændringer