Konverter lokale notesbøger
Bemærk: Med start fra de nyeste Evernote-apps (version 10.0 og nyere) understøttes lokale notesbøger ikke længere i Evernote.
Oversigt
Lokale notesbøger er notesbøger, der ikke er synkroniseret med Evernote og som kun findes på den computer, hvor de oprettes. Nye notesbøger der oprettes i Evernote synkroniseres med din Evernote-konto således at de vises på alle dine tilknyttede enheder. Hvis du anvender en ældre version af Evernote kan du dog muligvis stadig få adgang til og oprette lokale notesbøger. Lokale notesbøger er ikke tilgængelige på Evernote Business-konti.
Konverter lokale notesbøger så du kan anvende dem i det nye Evernote
Eftersom lokale notesbøger ikke længere understøttes har vi bygget et værktøj i de nye Evernote-apps (version 10.0 og nyere), som kan hjælpe dig med at identificere og eksportere eventuelle lokale notesbøger, der findes på din computer. Hvis du har lokale notesbøger vil du automatisk få vist værktøjet første gang du starter det nye Evernote til Mac eller det nye Evernote til Windows. Endvidere kan du når som helst finde værktøjet ved at gå til Værktøjer > Tjek efter lokale notesbøger via menulinjen.
Det er en enkel to-trins proces at konvertere dine lokale notesbøger så du kan anvende dem i den nye Evernote-app:
- Eksporter dine lokale notesbøger til ENEX-filer. Via værktøjet i den nye Evernote-app skal du klikke på download-ikonet på højre side (ud for det samlede antal lokale notesbøger der er blevet fundet). Alternativt kan du klikke på download-ikonet ved siden af hver enkelt notesbog. Notesbøgerne gemmes som ENEX-filer på din computer.
- Importer ENEX-filerne til den nye Evernote-app. I den nye Evernote-app skal du importere ENEX-filerne, der blev gemt på din computer. Dine importerede notesbøger bliver synkroniseret med Evernoteog vil ikke længere være lokale notesbøger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor understøttes lokale notesbøger ikke længere?
En af de primære fordele ved Evernote er at samtlige kunder har mulighed for at gemme idéer og information på flere måder og derefter få adgang til disse oplysninger - hvor som helst og når som helst. Dette kræver sikker synkronisering af indhold i Evernote.
Du kan derfor begynde at bruge de nye apps med det samme, men vi anbefaler at du konverterer dine lokale notesbøger til synkroniserede notesbøger ved hjælp af ovenstående trin.
Hvad gør jeg hvis jeg gerne vil fortsætte med at bruge lokale notesbøger?
Under den nærmeste fremtid vil vi bevare en ældre version af Evernote, der giver dig adgang til dine lokale notesbøger som du har på nuværende tidspunkt.
Er lokale notesbøger det samme som offline-notesbøger?
Nej. Lokale notesbøger er notesbøger, der ikke er (og aldrig er blevet) synkroniseret med Evernote, og som kun findes på den computer, hvor de er blevet oprettet. Offline-notesbøger er synkroniserede notesbøger, der er blevet downloadet til en enhed og som du dermed har adgang til når du er offline. Få mere at vide om offline-notesbøger >>
Hvordan kan jeg vide at mine notesbøger er sikre hvis jeg synkroniserer dem med Evernote?
Evernote anvender kryptering af industristandard. Se venligst vores Sikkerhedsoversigt og Hvilken type kryptering bruger Evernote? hvis du vil have mere information. For at gøre din konto ekstra sikker tilbyder og anbefaler vi, at du konfigurerer totrinsbekræftelse.
Jeg ved, at Evernote bruger Google Cloud. Er mine data sikre i Google Cloud?
Evernotes sikkerhedsteam har udført en omfattende sikkerhedsgennemgang af såvel Googles interne sikkerhedspraksis som af selve Google Cloud Platform. Vi er overbeviste om, at sikkerhedskontrollen i denne tjeneste lever op til eller overgår vores sikkerhedsstandarder. For at give dig mere information har vi sammensat dette Evernote-blogindlæg: Beskyttelse af kundedata på GCP