Sammenflet flere noter i en enkelt note

Sammenflet flere noter i en enkelt note
< Forrige / Næste >

Sammenflet flere noter i en enkelt note

Hvis du har individuelle noter du gerne vil kombinere til en enkelt note, så kan du sammenflette dem ved hjælp af Evernote til Mac eller Windows. Sammenfletning af noter er ikke tilgængelig i Evernote til iOS, Evernote til Android eller Evernote Web.

Sammenflet noter

Det er utroligt enkelt at sammenflette noter. I Evernote til Mac eller Windows kan du vælge flere noter, der skal kombineres til en enkelt note. Før du sammenfletter noterne har du ligeledes mulighed for at gemme en kopi af de originale noter i det nye Evernote til Mac og Windows. I den ældre version af Evernote til Mac og Windows placeres de originale noter i papirkurven, hvor de enkelte noter kan gendannes hvis du vil beholde dem som individuelle noter, eller hvis du sammenfletter noter ved en fejl.

Følg nedenstående trin for dit operativsystem for at sammenflette flere noter i en enkelt note.

Det nye Evernote til Mac og Evernote til Windows:

  1. Hold Ctrl nede i Windows eller Cmd på nede Mac, og klik på de noter du vil sammenflette.
  2. Vælg knappen Sammenflet (kombinerede pile) i det blå felt, der vises i bunden af Evernote.
  3. Fra pop op-menuen skal du klikke på trækkehåndtaget til venstre for notens overskrift og derefter trække og slippe noten i den rækkefølge, du vil have.
  4. Markér 'Behold kopi af originale noter' (valgfrit) og vælg derefter Sammenflet noter.

Den ældre version af Evernote til Mac og Evernote til Windows:

  1. Hold Ctrl nede i Windows eller Cmd på nede Mac, og klik på de noter du vil sammenflette.
  2. Vælg Sammenflet i det vindue, der vises ved siden af notelisten.

Rækkefølge på sammenflettede noter

  • Mac

    Det nye Evernote til Mac

    • Når du har valgt flere noter og klikket på knappen Sammenflet (kombinerede pile) vises en pop op-menu, der giver dig mulighed for at sortere de sammenflettede noter i den ønskede rækkefølge.
    • Du kan vælge sorteringsrækkefølge ved at klikke på trækkehåndtaget til venstre for noteoverskriften og derefter trække noten i den rækkefølge du vil have, at noterne skal sammenflettes.
    • Den nye note får samme titel som noten, der er anført øverst.

    Ældre version af Evernote til Mac

    • Sammenflettede noter sorteres i den rækkefølge de er anført, og som er angivet i mulighederne under Sortér efter: (for eksempel: Titel, Oprettelsesdato, Opdateringsdato med mere).
    • Den nye note får samme titel som noten, der er anført øverst.
  • Windows

    Det nye Evernote til Windows

    • Når du har valgt flere noter og klikket på knappen Sammenflet (kombinerede pile) vises en pop op-menu, der giver dig mulighed for at sortere de sammenflettede noter i den ønskede rækkefølge.
    • Du kan vælge sorteringsrækkefølge ved at klikke på trækkehåndtaget til venstre for noteoverskriften og derefter trække noten i den rækkefølge du vil have, at noterne skal sammenflettes.
    • Den nye note får titel efter den højest anførte note.

    Ældre version af Evernote til Windows

    • Sammenflettede noter sorteres i den rækkefølge, som noterne vælges til sammenfletningen, hvor indholdet af den første note vises i toppen, og indholdet af den sidst valgte note vises i slutningen af noten.
    • Den nye note får titel efter den første note, du valgte til sammenfletningen.

LANGUAGES_PRODUCT

Nøgleord:

  • fortryd sammenfletning
  • kombiner noter
  • noter i papirkurv