Synkroniser og søg
Når du først har oprettet forbindelse mellem din Evernote-konto og Penultimate, så synkroniserer appen automatisk alle ændringer i dine Penultimate-noter i Evernote.
Ved at synkronisere Penultimate med din Evernote-konto kan du gemme dine noter og se dem overalt, hvor du har installeret Evernote. Synkronisering gør det muligt for Evernote-tjenesten at foretage en effektiv tekstgenkendelse af dine Penultimate-notesbøger. Det betyder, at du kan søge i håndskrevet tekst i både Penultimate og i Evernote..
Bemærk: For at ændringer øjeblikkeligt skal vises i Evernote skal du manuelt synkronisere Penultimate ved at trykke på knappen Kontooplysninger øverst på skærmen. Tryk derefter på knappen Synkroniser (to pile der danner en cirkel), som findes i nærheden af meddelelsen 'Senest synkroniseret'.
Søg i notesbøger og håndskrevne noter
Hvis du vil søge efter håndskreven tekst i en Penultimate-note eller -notesbog, skal du benytte følgende fremgangsmåde:
- Tryk på søgeknappen (forstørrelsesglasset) i øverste højre hjørne på en hvilket som helt skærm i Penultimate.
- Angiv de ord, du vil søge efter, når du bliver bedt om det. Penultimate viser alle notesbøger, der opfylder kriterierne for din søgning, samt alle noter i notesbøger, der indeholder dine søgeord. Matchende tekst, der bliver fundet, fremhæves med gult.
- Tryk på en af noteminiaturerne, der vises i søgeresultaterne, for at få vist og redigere den.