Skift til det nye Evernote Web (version 10+)

Skift til det nye Evernote Web (version 10+)
< Forrige / Næste >

Skift til det nye Evernote Web (version 10+)

De fleste kunder, der bruger Evernote Web, bruger den nyeste version (version 10+), men hvis du har mere end 10.000 noter på din konto eller er Evernote Teams-kunde, så har du ikke tidligere haft adgang. Du kan nu manuelt skifte til det nye Evernote Web (V10+) via dine personlige indstillinger.

Det nye Evernote Web giver dig adgang til de nyeste Evernote Web-funktioner inklusive helt nye funktioner såsom Startsiden.

Aktivér Evernote Web (version 10+)

Følg disse trin i din webbrowser for at aktivere det nye Evernote Web.

  1. Gå til siden Personlige indstillinger under dine kontoindstillinger.
  2. I afsnittet "Webklient" skal du markere afkrydsningsfeltet ud for Aktivér V10+ webklienter....

Deaktivér Evernote Web (version 10+)

Følg disse trin i din webbrowser for at deaktivere det nye Evernote Web.

  1. Gå til siden Personlige indstillinger under dine kontoindstillinger.
  2. I afsnittet "Webklient" skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet ud for Aktivér V10+ webklienter....

Bemærk: Hvis du manuelt har skiftet til en ældre version af Evernote Web skal du skifte tilbage til den nye version før du kan få adgang til det nye Evernote Web. For at gøre det skal du følge disse trin før du udfører ovenstående trin:

  1. Gå til dine kontoindstillinger.
  2. I afsnittet Evernote Web skal du klikke på Gå til ny version under teksten "Evernote Web er helt nyt! Prøv det nu."

Hvis der i dette afsnit allerede står "Du bruger det nye Evernote Web", så bruger du allerede den nye version af Evernote Web, og du behøver derfor ikke at foretage dig yderligere.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan ved jeg om dette gælder for mig?

Dette gælder for alle Evernote-kunder, der har mere end 10.000 noter på deres konto, samt for alle Evernote Teams-kunder, uanset hvor mange noter de har på deres konto.

Hvis du har mindre end 10.000 noter og ikke er Evernote Teams-kunde, så har du allerede som standard adgang til det nye Evernote Web og behøver derfor ikke at foretage dig noget, medmindre du tidligere manuelt har skiftet tilbage til en gammel version af Evernote Web (hvilket er ret ualmindeligt). Hvis du benytter en ældre version af Evernote Web skal du først skifte til den nyere version ved at følge instruktionerne ovenfor. Dette gøres før du aktiverer Evernote Web (V10+).

Hvad gør jeg, hvis jeg oplever problemer med ydeevnen?

Hvis du har mere end 10.000 noter på din konto eller har en Evernote Teams-konto, så vil du muligvis rent indledningsvis opleve en forlænget indlæsningstid når du første gang får adgang til Evernote Web (V10+). Hvis der fortsat opstår problemer med ydeevnen, selv efter den første lancering, kan du deaktivere det nye Evernote Web og vende tilbage til det gamle Evernote Web ved at følge instruktionerne ovenfor.

LANGUAGES_PRODUCT