Oversigt over Opgaver

Oversigt over Opgaver
< Forrige / Næste >

Oversigt over Opgaver

Visning af Opgaver i Evernote på computer og mobil

Med Opgaver kan du problemfrit bevæge dig rundt mellem dine opgaver og de oplysninger du skal bruge for at få dem udført.

  • Knyt dine handlingspunkter til den rette sammenhæng. Gem dine opgaver sammen med relaterede oplysninger i dine noter, herunder webklip, billeder, dokumenter og lydfiler.
  • Administrer dine opgaver. Tilføj og afkryds opgaver på én centralt visning af Opgaver eller inde i dine noter. De ændringer du foretager på det ene sted vises automatisk på det andet.
  • Prioriter med lethed. I modsætning til standardtjeklister kan du indstille engangs- eller gentagne forfaldsdatoer samt tilføje påmindelser og flag for hver eneste af dine opgaver så intet bliver glemt eller overset.

Nogle Opgaver-funktioner er kun tilgængelige med visse Evernote-ordninger. Få mere at vide >>

Opret opgaver

Opret opgaver i Evernote for at holde styr på dine huskelister og handlingspunkter. Opgaver gemmes i sammenhæng med dine projektidéer, mødenoter og vigtige dokumenter. Du kan også gemme diverse usorterede opgaver i din standardnote for opgaver og så udføre eller sortere dem på et senere tidspunkt. Besøg Opret en opgave for at komme i gang.

Standardnote for opgaver

Noterne udgør kernen i Evernote, så det giver helt klart mening at opgaver gemmes i selve noten. Du kan indsætte opgaver i en hvilken som helst ny eller eksisterende note eller alternativt bruge din standardnote for opgaver.

Ikon for standardnote for opgaver (en note med et stjerneikon)

Opgaver der endnu ikke er blevet sorteret samt diverse opgaver, der ikke ser ud til at passe i en note, eller opgaver der er oprettet udenfor en note ved hjælp af knappen + Ny kan gemmes i din standardnote for opgaver. Din standardnote for opgaver er placeret i din standardnotesbog og har til at begynde med titlen "Ting der skal gøres".

Du kan behandle denne note som enhver anden note på din konto og således ændre titel, flytte den til en anden notesbog, dele den og meget mere.

I din noteliste eller i Opgaver-visningen kan du ved hjælp af det stjernemarkerede noteikon ud for notetitlen se hvilken der er din standardnote for opgaver.

For at ændre din standardnote for opgaver skal du åbne Opgaver-visningen, klikke på de tre prikker i øverste højre hjørne, klikke på Standardnote for opgaver... og derefter vælge en ny note. Alternativt kan du på Mac, Windows eller nettet klikke på knappen Indstillinger (tandhjul) ud for dit navn øverst i den venstre navigationsmenu, gå til Indstillinger > Opgaver og vælge en note fra rullemenuen. Du kan ikke vælge en note, der er blevet oprettet af en anden person og som er blevet delt med dig.

Avancerede opgavefunktioner

Selvom alle kunder kan oprette opgaver og markere dem som værende afsluttet, så kan visse kunder låse op for avancerede opgavefunktioner baseret på deres abonnementsordning. Dette omfatter:

Bemærk: Disse funktioner er kun tilgængelige for Evernote Personal-, Professional- og Teams-kunder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan adskiller opgaver sig fra tjeklister og afkrydsningsfelter?

Med Opgaver får du en helt ny kontrolmetode, der på procesniveau kan hjælpe dig med at fuldføre din huskeliste. Vi mener selv at Opgaver kan bruges af alle. Opgaver rummer typisk et handlingspunkt i form af et unikt sæt handlinger (påmindelse, flag osv.), hvorimod tjeklister ikke altid rummer en handling, der kan udføres (et eksempel på en tjekliste kan være en indkøbsliste). Selve opgaven kan være at "Gå til købmanden" og tjeklisten omfatter æg, mælk og bananer. Afkrydsningsfelter kan bruges til et væld af formål, ligesom de kan placeres hvor som helst i en note (inklusive inline), og de kan bruges til spore vaner.

Hvordan kan jeg søge efter eller filtrere noter, der indeholder opgaver?

Du kan bruge søgesyntakserne contains:task, contains:taskCompleted eller contains:taskCompleted eller alternativt filtrere din noteliste ved hjælp af filteret "Contains".

Hvad sker der med mine opgaver hvis jeg opsiger eller ændrer mit abonnement?

Du vil stadig kunne oprette og fuldføre opgaver, herunder modtage meddelelser om opgavepåmindelser der blev indstillet før dit abonnement blev ændret. Du vil dog ikke kunne redigere nogen af opgaveoplysningerne, bortset fra titlen (dette inkluderer forfaldsdato, påmindelse eller flag), ligesom du heller ikke længere vil have adgang til den centrale Opgaver-visning.

Kan jeg bruge Opgaver uden at abonnere på Evernote?

Ja. Alle kunder kan oprette og gennemføre opgaver. Et abonnement kræves kun for visse avancerede funktioner i Opgaver, såsom adgang til opgaver fra den centrale Opgaver-visning, indstilling af en forfaldsdato eller tilføjelse af opgavepåmindelser.

LANGUAGES_PRODUCT