Find tingene hurtigere med Evernote

Find tingene hurtigere med Evernote
< Forrige / Næste >

Find tingene hurtigere med Evernote

5 måder at reducere tid der bruges på at søge efter information


Der findes mange værktøjer, der kan hjælpe os med at finde den information vi behøver når vi skal have noget fra hånden. Ind imellem har vi dog i stedet brug for en enkel metode til at filtrere de informationer, vi ikke behøver, så vi derved kan finde tingene hurtigere. Med Evernote kan du få vist det, der er relevant og nyttigt for dig når du har brug for det, såsom udkast til indlæg på din madblog, klippede artikler om fotografering, e-billetter, kvitteringer eller mødenoter.

# 1 Opret din egen personlige søgemaskine i Evernote

Hvis du vil gøre Evernote til din personlige søgemaskine skal du:

  • Gør det til en vane at indsamle (eller referere til) alt det, der er vigtigt for dig og derefter gemme det i Evernote. Maskinskrevet og håndskrevet tekst i billeder, PDF-filer og Office-dokumenter er søgbart, så gem vigtige billeder, e-mails, skærmbilleder og webklip i Evernote.
  • Brug Evernote på alle dine enheder såsom din telefon, din hjemmecomputer, din bærbare arbejdscomputer og på din tablet. På den måde er du altid forberedt uanset hvor eller hvornår du bliver ramt af inspiration.
  • Opret inventarfortegnelser over fysiske genstande og beholdere i dit lager eller på dit hjemmekontor ved at tage billeder og gemme dem i Evernote. Tilføj korte beskrivelser af hvilke genstande der er tale om og hvor de kan findes.

PRO-TIP

Konfigurer offline-notesbøger på din telefon eller tablet. På den måde kan du få adgang til dine noter og notesbøger og redigere dem når din internetforbindelse er upålidelig eller utilgængelig.

# 2 Brug søgegenveje for hurtigt at få adgang til noter

Opret genveje i Evernote så du med et enkelt klik (eller tryk) kan få adgang til noter, notesbøger, stakke, mærker eller gemte søgninger fra en hvilken som helst enhed. Det er den hurtigste måde at få adgang til e-billetter til flyrejser og events samt snapshots af onlinekuponer eller bekræftelser på hotel- og restaurantbookninger. Genveje kan også bruges til noter, du anvender ofte, herunder:

  • Hver time: Tjeklister for projekter, mødenoter og samtalelogfiler
  • Hver dag: ​​Skoleskemaer, togtider, træningsplaner, opskrifter, måltidsplaner og spisesteder
  • Hver uge: Indkøbslister samt tilmeldingslister til sportsklubber og foreninger

PRO-TIP

Tastaturgenveje til at søge i Evernote for Mac og Windows:

  • Brug Cmd + J (Mac) eller Ctrl + Q (Windows) for at ‘hoppe’ til en specifik note, notesbog eller mærke.
  • Så længe Evernote kører i baggrunden kan du bruge Ctrl + Cmd + E (Mac) eller Shift + F (Windows) for at gå direkte til Evernote-søgelinjen, også selvom du er i en anden app.

# 3 Gruppér relateret information i notesbøger

Hvis du synes det går hurtigere at gennemse notelister end at søge efter dem, så bør du tage dig tid til at kategorisere noter i separate notesbøger. Du kan for eksempel gruppere relaterede notetyper i notesbøger, der er baseret på emne, projekt, begivenhed eller personer.

Idéer til notesbøger:

  • Emne - “Sundhed & fitness”, “Bil”, “Økonomi”, “Jobsøgning 2018”
  • Projekter - “Privat”, “Hjem”, “Rådgivning”, “Non-profit”
  • Events - “Nytårsaften 2018”, “Roadtrip 2019”, “New York-maraton 2020”
  • Personer - “Johan”, “Lone”, “Børnene”, “Leverandører”

PRO-TIP

Hvis du synes det går hurtigere at lede efter noter baseret på hvornår du oprettede eller sidst opdaterede dem, så kan du ændre dine sorteringsindstillinger og sortere efter dato.

# 4 Brug visuelle tegn når du navngiver noter og notesbøger

Find en konsekvent måde at navngive alle dine noter og notesbøger så du hurtigt kan finde det, du leder efter. Hvis du sorterer notesbøger i alfabetisk rækkefølge skal du starte alle notesbogstitler med et enkelt ord som f.eks. “Hjem:”, “Projekter:” eller “Gaver:”, således at relaterede notesbøger vises sammen i listen. Hvis du vil gøre det nemt at spotte en bestemt notesbog skal du ‘pinne’ den øverst på listen ved hjælp af symboler som f.eks. en asterisk (*) eller en bindestreg (-) og store bogstaver som f.eks. * IDÉER

PRO-TIP

Kopier og indsæt emojier i note- eller notesbogsnavne for at gøre dem mere personlige og lette at spotte.

# 5 Søg i PDF-filer og andre vedhæftede dokumenter uden at forlade Evernote

I øjeblikket tilgængelig i Evernote Premium

Evernote kan søge efter tekst i dokumenter du har vedhæftet til en note som for eksempel PDF-filer, billeder eller Microsoft Office-dokumenter. Gem alle dine regneark over udgifter samt præsentationer og PDF-manualer som vedhæftede filer i Evernote, så de vises sammen med relaterede noter, e-mails og webklip. På den måde behøver du ikke at spilde tid på at åbne andre apps eller søge efter filer, der ligger begravet i lokale eller onlinebaserede opbevaringsenheder.

PRO-TIP

Tilføj Google Drive-filer til Evernote ved at tilknytte din Google-konto, således at dine linkede Google Drive-filer konverteres til klikbare links direkte i en note. Søg efter nøgleord i Google Drive-filnavnet for at hente den tilknyttede note og klik derefter på Google Drive-linket for at åbne filen direkte fra Evernote.


FÅ MERE AT VIDE

LANGUAGES_ALL LANGUAGES_EXCLUDE=vi, th, ms, ar, id